Praktisk info

     
 

 

Affald / skraldesug:

Affaldsskakten er forbundet med et såkaldt skraldesug. Al affald, der smides i affaldsskakten, suges gennem et rørsystem over til en stor underjordisk affaldsbeholder i Axel Heidesgade tæt ved Netto.

Det stiller visse krav til affaldshåndteringen i huset. Ukorrekt brug af systemet kan medføre tilstopning og i værste fald ødelægge skraldesuget. Er affaldsskakten tilstoppet, skal du kontakte bestyrelsen, subsidiært Ensto  (se Kontaktliste).

Kun almindeligt køkkenaffald må smides i affaldsskakten. Affaldet skal puttes i en plasticpose, der ikke må være større, end at den let kan passere gennem åbningen til affaldsskakten (maks. 15 liter). Husk at lukke posen omhyggeligt. Papkasser, byggeaffald etc. må ikke smides i affaldsskakten.

Pizza-bakker er den største fjende af vores skraldesug-system, idet de øjeblikkelig skaber forstoppelse af systemet, hvis de blot smides hele i affaldsskakten. Pizza-bakker skal foldes godt sammen og derefter puttes i en affaldspose, som lukkes omhyggeligt og dernæst smides i affaldsskakten. Pizza-bakker må IKKE puttes i papcontainerne.

Hver gang der sker en tilstopning af skraldesugssystemet, bevirker det store omkostninger for ejerforeningen for at få fjernet blokeringen. Vær derfor meget omhyggelig med KUN at smide lukkede skraldeposer i affaldsskakten.

Lugerne til skraldesuget er mærket med denne label, som opsummerer brugen.

Glas må ikke smides i affaldsskakten, men skal smides i en glascontainer. Der findes glascontainere ved IRMA på hjørnet af Drechselsgade og Islands Brygge og ved siden af NETTO på hjørnet af Axel Heidesgade og Artillerivej. Se placering af glascontainere her.

Pap, papir, hård plast, elektronik, metal og batterier kan bortskaffes i containerne ved husets gæsteparkering. Pappet bedes presset sammen. Bemærk denne plakat ved containerne. Nøglen til din lejlighed passer også til containerrummet. Husk at aflåse containerrummet igen.

Andre former for affald, f.eks. byggeaffald, bøjler, vinkasser og juletræer, afleveres på genbrugsstationen. Nærmeste genbrugsstation er Vermlandsgades Genbrugsstation, indkørsel via Herjedalsvej 2-4, 2300 København S.

Læs mere her.

 

Bestilling af ekstra nøgler og fjernbetjening til port:

Nøglen til lejligheden passer til postkassen, kælderrummet og affaldscontaineren ved gæsteparkeringspladsen.

Låsesystemet er Ruko dp, der er blandt det sikreste på markedet. Nøglerne kan ikke kopieres, og cylindere kan ikke dirkes.

Ekstra nøgler kan bestilles hos administrator, att. Lene Heide, lh@qvortrup-adm.dk. En nøgle koster 190 kr. pr. stk. Hertil kommer ekspeditionsgebyr (uanset antal nøgler) fra leverandøren på 142,50 kr og fra Qvortrup på 187,50. (Bestilles kun en ekstra nøgle bliver prisen således ialt 520 kr.). Nøglen fremsendes anbefalet til dig så vær derfor omhyggelig med den adresse, du opgiver.

Ekstra lås på lejlighedens dør anbefales.

Adgang til ejendommen via opgangsdøren og porten i p-kælderen sker via elektroniske nøglebrikker, som også giver adgang til dørene fra p-kælderen til kælderrummene. Ekstra elektroniske nøgler koster 300 kr stykket.

Ekstra fjernbetjeninger til port i p-kælder koster 700 kr .

Såvel fjernbetjeninger til porten som elektroniske nøglebrikker kan bestilles hos bestyrelsen på bestyrelse@kajplads24.dk

 

Boretider

Vis hensyn over for naboer, når du borer eller udfører andet støjende arbejde. Støjende maskiner og andet værktøj må kun anvendes mellem kl. 9.00-20.00 på hverdage, og mellem kl. 10.00-13.00 lørdage samt søn- og helligdage.

 

Cykler og cykelparkering

Cykler skal placeres i cykelstativerne i p-kælderen eller i cykelskurene på gæsteparkeringspladsen. Sjældent anvendte cykler bedes opbevaret i kælderrummene. Cykler må ikke stilles op ad facaden eller foran bygningen, idet det dels beskadiger facaden og skæmmer ejendommen og dels støjmæssigt generer beboerne i stuelejlighederne.

 

Ejerforeningen

Foreningens øverste organ er generalforsamlingen, der finder sted i maj hvert år. Her vælges bestyrelsen. Væsentlige dispositioner vedrørende ejendommen vil også kunne besluttes her. Bestyrelsen sikrer i samråd med administrator, at de vedtagne beslutninger udføres. Bestyrelsen tager løbende stilling til forhold vedrørende ejendommens drift. Vedtægter og referater fra bestyrelsens møder findes på hjemmesiden.

 

Energimærkning

Energimærkningen er lovpligtig ved videresalg af lejligheden. Du kan læse mere om energimærkningen her.

Ejendommens energimærke, gyldigt fra 18. september 2011 til 18. september 2021 kan ses her.

 

Forbrug af el, vand og varme

El-forbrug kan aflæses i kælderen for hver enkelt opgang. Aflæsning af vand og varme sker automatisk, og kan kontrolleres i teknikskabet i de enkelte lejligheder.

 

Forsikring

Ejerforeningen har tegnet forsikring for ejendommen. Forsikringens dækning kan have betydning for dit eget valg af forsikring. Du kan downloade forsikringspolicen her. Der er tegnet separat forsikring for glasskader. Se police her. Ejendommen har også en arbejdsskadeforsikring, der findes her

 

Måtte du blive udsat for en skade, som du mener, skal dækkes af ejendommens forsikring rettes henvendelse til bestyrelsen på bestyrelse@kajplads24.dk


Grill

Det er tilladt at grille på altanerne, under forudsætning af at der udvises hensyn til de øvrige beboere.

Den store grill ved det grønne område kan benyttes af husets beboere. Husk, at du skal rengøre grillen grundigt efter brug.

 

Grundejerforeningen

Ejerforeningen er del af en grundejerforening. Denne har til formål at drive og vedligeholde de fællesarealer og installationer i Havnestaden, som ikke vedligeholdes af kommunens forvaltninger.
Medlemmerne repræsenteres af områdets ejerforeninger og ejere af erhvervsudlejningsejendomme. Vedtægter findes her.

 

Husregler

Husorden for ejendommen blev vedtaget på generalforsamlingen 2013.

 

Indflytningsgebyr

Nye beboere skal betale 1.400 kr. ved indflytning til vedligehold af elevatorer og opgang.

 

Kælderrum

Effekterne i kælderrummene kan med fordel placeres 5-10 cm. over gulvet. Derved minimeres evt. fugtskader. Kælderrummene må ikke benyttes til opbevaring af fødevarer, benzin, gasflasker mv.

 

Navneskilte

Ændring af navn på dørtelefonanlæg, postkasseanlæg og navneskilt ved dør til lejlighed kan bestilles ved at kontakte bestyrelsen på bestyrelse@kajplads24.dk med angivelse af den ønskede tekst samt lejlighedens placering.

 

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev udsendes pr. e-mail. E-mail adresse bedes oplyst til bestyrelsen på bestyrelse@kajplads24.dk Meddelelser fra vicevært, administrator og bestyrelse opsættes endvidere på opslagstavler ved dørene i parkeringskælder og i indgangsparti.

 

Parkering

Adgang til p-kælderen sker ved hjælp af elektronisk nøglebrik eller fjernbetjening, der kan rekvireres som anført ovenfor. Porten til P-kælderen begrænser højden af biler og trailere til 1,9 m. Gæsteparkering findes ved siden af rampen til p-kælderen og er forbeholdt husets gæster. Beboere med behov for daglig eller permanent parkering henvises til parkeringskælderen. Biler på gæsteparkeringen skal sætte P-skiven til ankomsttidspunktet. Herefter har man 15 minutter til at få anbragt et gæste-P-kort synligt i forruden. Hver lejlighed har eet tildelt gæste-P-kort. Biler uden P-kort eller biler parkeret udenfor afmærkningerne risikerer at få tildelt en kontrolafgift på 750 kr. pr. påbegyndt døgn. Måtte gæste-P-kortet bortkomme, kan et nyt rekvireres hos bestyrelsen på bestyrelse@kajplads24.dk mod et gebyr på 300 kr. Samtidig noteres det gamle kort som annulleret og kan ikke længere gyldigt anvendes.

 

Parkeringslauget

Alle ejere af parkeringspladser i kælderen er medlemmer af P-lauget. Generalforsamling afholdes umiddelbart efter ejerforeningens generalforsamling. Vedtægter og referater fra bestyrelsens møder findes på hjemmesiden.

 

Sikring af ejendom

Forebyggelse af indbrud kan ske ved at holde hoveddøre lukkede og låste. Der bør ikke lukkes op for ukendte gæster med porttelefonen. Kend din nabo og vær opmærksom på uregelmæssigheder

 

Tilslutning af telefon, kabeltv og internet

I lejlighedens teknikrum findes en "patchbox", hvor den forberedende tilslutning af telefoner, kabeltv og internet skal foretages. Se systemdiagram.

Varmeaflæsning

Varmeforbruget aflæses automatisk af firmaet Ista Danmark A/S. Måleren befinder sig i teknikskabet og kan også aflæses manuelt. Opkrævning af udgift til varme foretages af administrator. Flytteaflæsning vil kunne foretages efter henvendelse fra lejlighedens ejer til Ista Danmark A/S, regnskabsservice@ista.dk . Der vil i den forbindelse blive opkrævet et flyttegebyr for aflæsning og udskrivning af opgørelse. Ved flytteaflæsning vil varmeforbruget for målere blive beregnet på baggrund af registrerede graddage for perioden. Forbrug på basis af areal og haneandele vil blive beregnet på baggrund af antal hæftelsesdage. De registrerede graddage for perioden kan læses på tekst-tv eller oplyses af Teknologisk Institut.

 

Vedligehold

Udgifter til indvendig vedligeholdelse af ejerlejligheden påhviler den enkelte ejerlejlighedsejer.

 

Vinduer

Udgifter til udskiftning af termoruder i vinduer i de enkelte ejerlejligheder afholdes af ejerlejlighedsejerne hver for sig.

Den indvendige side vedligeholdes af den enkelte ejer af lejligheden. Det omfatter maling af vinduesrammer, men også vedligeholdelse af mekaniske dele, herunder smøring af hængsler. Hvis ruden beskadiges fra indersiden eller punkterer, påhviler udgiften til istandsættelse lejlighedens ejer.

Den udvendige side vedligeholdes af ejerforeningen. Hvis ruden beskadiges af udefrakommende årsager, som f.eks. indbrudsforsøg, skudhuller eller nedfaldne elementer, påhviler udgiften til istandsættelse ejerforeningen.

Se i øvrigt Ejerforeningens vedtægter, § 19 og 20.

Ved læsning af vedtægterne skal man være opmærksom på følgende:
- Ved vindue forstås vinduesramme plus rude (glas), herunder også altandøre plus rude (glas)
- Når det i stk. 19.3 nævnes, at udgifter til udskiftning af glas, herunder termoruder i vinduer i fællesarealer, afholdes af ejerforeningen - så er der her tale om vinduer og døre i indgangspartierne.



Administrator

Qvortrup Administration A/S
Sortedam Dossering 43
2200 København N
Tlf. 35 35 43 00
E-mail: qa@qvortrup-adm.dk
Bestyrelsen: bestyrelsen@kajplads24.dk
Åbningstider

Hverdage mellem kl.
8.30–16.00,
fredag kl. 8.30–14.00

Programmeret og hosted af nordicweb